2k’s kurser er for professionelle, der arbejder i kantiner. Vi har en lang tradition for at afholde kurser for kantinefolk. Vi har udvalgt en række dygtige instruktører, som alle har stor erfaring med kantiner. Alle deltagerne får kursusmapper med opskrifter og øvrigt kursusmateriale samt deltagerbeviser med sig hjem. Tag et afbræk fra hverdagen og forkæl dig selv med et inspirerende kursus.
Du kan få kursusprogrammet tilsendt ved at sende en email til 2k@2-k.dk
Hent hele kursusprogrammet i printvenlig version
Går din kantine og flirter med tanken om at forsøge sig med tidens mest omtalte trend indenfor mad, men er usikker på, hvad det kræver og om økonomien samt det kulinariske holder, så kom og bliv meget klogere og meget inspireret!
Hvad skal der til for at lægge om til klimavenlig, sund og økologisk kantine med fokus på god økonomi og kulinarisk højt niveau? Hvad med leverandører, økologiske priser, råvarekvaliteter og luksusprodukter? Få idéer til hvordan både ”skrog, stængler og stokke” bliver til lækker mad i stedet for til affald.
Oplev tilberedningen af en sund, økologisk og klimavenlig menu, hvor gastronomi og sund fornuft går op i en højere enhed. Tilberedningsmetoderne vil være velegnede til prisbevidst bespisning af mange og vil derfor være mulige at overføre til jeres egen kantine.
Birte Brorson & Pia Haaning Rasmussen
Tirsdag d. 2. marts 2010 kl. 15.30-20.00
1.995,- ekskl. moms.
Oplev og bliv klog på de 5 grundsmage: surt, salt, sødt, bittert og umami! Mærk og smag hvad de kan gøre for dine råvarer og din mad. Hvor finder du dem? Hvordan bruger du dem i dit køkken, når du smager maden til? Hvordan bruger du grundsmagene sammen og hver for sig?
Lær hvordan og betydningen af, at tilberedningen af et måltid altid sluttes af med tilsmagning inden servering.
Alle sanser skal i brug, når du bliver ført gennem smagens univers med demonstrationer, smagsprøver, dialog og oplæg af ikke mindre end 3 instruktører med hver deres særlige styrker indenfor emnet!
Christian Bitz, Morten Skærved & Tine Kjøller Ibsen
Onsdag d. 10. marts 2010 kl. 15.30-20.00
2.095,- ekskl. moms.
Få masser af inspiration til buffetens kolde udvalg af Adam Aamann, som i medierne er blevet kaldt kongen af dansk smørrebrød.
Med udgangspunkt i det traditionelle fortolker vi de gode klassikere og kommer med delikate bud på moderne klassikere.
Adam Aaman har støvet de gode gamle klassiske retter af og har redefineret dem på en meget indbydende og moderne måde. Få idéer til spændende tilbehør og nye sammensætninger, hvor kvalitet, stor omtanke og sæson er i fokus. Det hele lige til at gå hjem og give jeres frokostbuffet et kærligt løft med!
Adam Aamann-Christensen
Torsdag d. 25. marts 2010 kl. 15.30-20.00
1.995,- ekskl. moms.
Hvorfor ikke gøre det svære nemt? Vi fremtryller 20 retter, både kolde og varme, på 2 timer og du kan samtidig opleve et farvespil og smag, der vil klæde enhver kantinebuffet.
Der vil være arbejdsmetoder, der gør, at du vil komme nemmere til et godt resultat hver gang og der vil være nogle sammensætninger i råvarer, der er nytænkende.
Det er ikke altid de dyreste råvarer, der er de bedste. På dette kursus kan du opleve ”simple” råvarer, blive til store smagsoplevelser.
John Karlin & Hans Nielson
Onsdag d. 20. april 2010 kl. 15.30-20.00
1.995,- ekskl. moms.
Det er med tilbehøret, vi udtrykker rettens retning i form af nationalitet, smag, sæson og oplevelse.
Med tilbehøret i centrum får vi uendelige kombinations – og variationsmuligheder.
Få inspiration til tilbehør til pålægsfaddene, kød, fisk og supper samt hvordan velkendte retter med et nyt tilbehør og anretning af fade kan tilføre buffeten fornyelse.
Tine Kjøller Ipsen
Tirsdag d. 8. juni 2010 kl. 15.30 – 20.00
1.995,- ekskl. moms.
Christian F. Puglisi omsætter til dagligt teknikker og evner fra gourmetrestauranter til et koncept, der er tilgængeligt for alle pengepunge på Restaurant Relæ.
Nu skal det også kunne lade sig gøre i kantinen!
Bliv introduceret til principperne bag gastronomiens nyeste teknikker og tilberedningsmetoder og forstå hvordan de omstilles til større produktion.
Afsættet er sæsonens bedste råvarer så vel nordiske som lokale samt fuld fokus på velsmag og optimal udnyttelse af råvarerne.
Læn dig tilbage i sædet og sug til dig, mens en topkok, der har arbejdet på nogle af verdens bedste restauranter, ruller sig ud
Christian F. Puglisi
Tirsdag d. 7. september 2010 kl. 15.30-20.00
2.295,- ekskl. moms.
Rodfrugter, løg og kål - den danske vintersæson er lang og det er en udfordring at variere de samme grønsager igen og igen i mange måneder. Få inspiration til hvordan man med forskellige tilberedningsmetoder,konsistenser, tilsmagning og udskæringer kan variere samme grønsager i en uendelighed. Kurset vil indeholde demonstrationer og enkle øvelser til planlægning af variationen.
Christine Bille Nielsen
Torsdag d. 7. oktober 2010 kl. 15.30-20.00
1.995,- ekskl. moms.
Mette Blomsterberg er forelsket i det søde liv og sammen med hende bliver du det helt sikkert også!
Lad Mette Blomsterberg føre dig rundt i det søde køkken, som oser af sanselige oplevelser og forkælelse. Vi omsætter hendes store forkærlighed for kvalitet, enkelhed og præcision til opskrifter på kager og desserter, idéer og smarte nemme fif til anretninger, der ligner en million og som kan bruges til jeres receptioner, møder, gæstearrangementer eller når kunderne skal ekstra forkæles i hverdagen.
Har du ikke oplevet Mette Blomsterberg før, så snyd ikke dig selv for et bombardement af engagement, professionalisme og sprudlende humør.
Mette Blomsterberg
Torsdag d. 11. november 2010 kl. 15.30-20.00
2.095,- ekskl. moms.
Praktiske informationer om kurserne

Firmatilpassede kurser er 2k´s individuelt sammensatte kurser, der specialdesignes for at matche kantinens specifikke behov for undervisning af medarbejderne. Kursets tema skræddersys efter jeres ønsker og behov, så I får den inspiration og viden som netop I har brug for. Kontakt 2k og hør nærmere.
2k´s aktiviteter i 2010
Kursussæsonen 2010 er skudt i gang!
Send en mail 2k@2-k.dk
eller ring på
70 23 66 66
hvis du ønsker en brochure tilsendt
Hjælp til kostpolitik?
En kostpolitik - også kaldet mad- og måltidspolitik - giver kantinen en rettesnor for det daglige arbejde og virksomheden et troværdigt personalegode. Få støtte og hjælp til processen med at udarbejde og implementere mad- og måltidspolitik.
Læs mere om hvordan 2k kan være til hjælp og læs rapporten om erfaringerne.