Kommunikationskursus for kantinemedarbejdere
Hvorfor reagerer jeg på andre – og de på mig som vi gør? Når der er stress på i hverdagen, er det ikke altid den mest hensigtsmæssige måde, vi får kommunikeret med hinanden. Vi har alle vores særlige måder at tale og reagere på samt måder at sige til og fra.
Ved at få en større indsigt i din egen måde at kommunikere på, handlemåder og reaktioner kan du styrke din evne til at håndtere kollegaer, som måske reagerer og handler anderledes end dig.
Vi arbejder med redskaber til at få sagt svære ting til hinanden på en måde, hvor budskabet bliver kommunikeret respektfuldt i forhold til både dig selv og den du taler med.
En ekstra dimension på kurset er samværet med kollegaer fra andre kantiner. Det giver input og indblik i andres erfaringer med arbejdet som kantinemedarbejder.
Kantinemedarbejdere
Gitten Hammerberg
D. 8. april 2010 eller 8. november 2010 kl. 9.00-16.00
2.595,- ekskl. moms.
Personlig udvikling for kantineledere
Vi har nu en gang den personlighed vi har og den følger os naturligvis også i vores arbejdsliv. En større indsigt i og forståelse for ens personlighed er en stor styrke i arbejdet som leder.
Ved hjælp af en personprofil (Jungs type index), der udarbejdes forud for kurset, får du en indsigt i din egen foretrukne måde at kommunikere, lære, beslutte og organisere din hverdag på. Et godt udgangspunkt for at styrke ens evne til at håndtere udfordringer og endnu bedre at gøre brug af ens stærke sider. Vi arbejder med den enkeltes personprofil i relation til kommunikationen og forståelsen for andre. Hvad kræver det at lede nogen med en anden personprofil end en selv?
Kurset er et 2 dages kursus med 3 ugers mellemrum imellem 1. og 2. kursusdag. 2 uger inden første kursusdag vil hver kursist blive bedt om via nettet at besvare en række spørgsmål, hvor besvarelserne danner den personprofil, der arbejdes individuelt med på kurset.
Kantineledere
Gitten Hammerberg
D. 19. maj 2010 og d. 10. juni 2010 kl. 9.00-16.30
4.995,- ekskl. moms
2k´s aktiviteter i 2010
Kursussæsonen 2010 er skudt i gang!
Send en mail 2k@2-k.dk
eller ring på
70 23 66 66
hvis du ønsker en brochure tilsendt
Hjælp til kostpolitik?
En kostpolitik - også kaldet mad- og måltidspolitik - giver kantinen en rettesnor for det daglige arbejde og virksomheden et troværdigt personalegode. Få støtte og hjælp til processen med at udarbejde og implementere mad- og måltidspolitik.
Læs mere om hvordan 2k kan være til hjælp og læs rapporten om erfaringerne.